Jeg er ikke den kønneste, det ved jeg godt. Den tyndeste ej heller. Mine tænder er skæve, mine øre stritter. Jeg er ikke populær, jeg kan ikke synge, jeg kan ikke male, spille på et instrument, eller finde ud af at danse mere. Der er kun en ting jeg kan finde ud af, og det er at elske. Og min yndlingsperson at elske, det var dig. Men det kan jeg ikke finde ud af mere, for du vil ikke have det længere. Så nu sidder jeg her, og ved ikke hvad jeg kan mere. Hvad jeg er mere, og hvad jeg vil mere.
Jeg ville allerhelst bare kunne elske dig igen, hvis jeg kunne få din tilladelse. Men du vil vist ikke mere, og det er forståeligt. For der findes mange andre piger. Tyndere, med lige tænder, små øre. De kan alle synge, male, spille guitar og danse så selvtilliden får en hak på dansegulvet. De kan alle sno dig om din lillefinger, og jeg ved du elsker det. Det eneste de ikke kan, er at elske. Men hvem kan mon det.