nogle gange henner det, at ens forældre ikke er nær så stramme som man troede.
Idag er en af disse dage.
Mine forældre har givet mig lov til at droppe skole for imorgen, for at se OSCAR uddelingen med Anne Sofie hele natten.
Vi snakker hygge, dyner og guf i lange baner i aften. - Ih, hvor jeg glæder mig! :)
søndag den 27. februar 2011
søndag den 20. februar 2011
Sea of Love by Cat Power
Der ligger vi. I ske. du holder om mig, hovedet begravet i mit mørke hår. Jeg kan dufte dig på hovedpuden, og mærke din hånd i min. Om jeg sover eller er vågen, ved jeg ikke. Det kan være jeg drømmer, eller også så sagde du det rent faktisk. Hvis du gjorde, så elsker jeg også dig.
Du sover tungt nu, kan mærke dit åndedræt mod nakken. Lad det vare for evigt. Det hele. Rummet er stille. Jeg siger ikke en lyd. Trækker vejret uden lyd, - du skal ikke vækkes. Cat Power spiller i hovedet, sommerfuglene flyver i maven. Du gør mig ør. Jeg elsker dig.
tirsdag den 15. februar 2011
Høre det hele.
Jeg indrømmer det gerne; jeg er en sucker når det gælder elektronik, - jeg er en sucker når det gælder kvalitet etc.
- Også når det gælder musik (desværre)
Min kæreste, Victor, gav mig igår, mandag, sine to gamle højtalere. Allerede her kan jeg godt sige, ja, han er fandme skøn, og to, ja, han er nice når det gælder både elektronik samt kvalitet (og har alt for længe brokket sig over mine højtalere derhjemme. Ja... Mine højtalere på computerskærmen)
Aldrig har det rigtig været et problem i mine øjne, lyd er lyd.
Men jeg takker selvfølgelig ja, og tager højtalerne med hjem. Får dem plugget i, - hårdt arbejde for en failer som jeg, og starter iTunes. Første sang der kommer frem, - Yann Tiersen. Fair nok.
Jeg er målløs. Jeg kan høre alt. Høre det hele. Tusinde og atter tusinde lyde jeg ikke før havde opdaget, bliver hørt. Bas. Klokkespil. Mere guitar, ja, selv lyde jeg slet ikke kendte til. Aldrig har musik været så godt før. Aldrig.
Never Going Back.
- Også når det gælder musik (desværre)
Min kæreste, Victor, gav mig igår, mandag, sine to gamle højtalere. Allerede her kan jeg godt sige, ja, han er fandme skøn, og to, ja, han er nice når det gælder både elektronik samt kvalitet (og har alt for længe brokket sig over mine højtalere derhjemme. Ja... Mine højtalere på computerskærmen)
Aldrig har det rigtig været et problem i mine øjne, lyd er lyd.
Men jeg takker selvfølgelig ja, og tager højtalerne med hjem. Får dem plugget i, - hårdt arbejde for en failer som jeg, og starter iTunes. Første sang der kommer frem, - Yann Tiersen. Fair nok.
Jeg er målløs. Jeg kan høre alt. Høre det hele. Tusinde og atter tusinde lyde jeg ikke før havde opdaget, bliver hørt. Bas. Klokkespil. Mere guitar, ja, selv lyde jeg slet ikke kendte til. Aldrig har musik været så godt før. Aldrig.
Never Going Back.
Malkeen Malkeen Daar Ughad - Marathi Natak - Pradeep Patwardhan, Neelam ...
Der er intet som en søndag aften, Ben&Jerry is og en god indisk bollywood film der giver zero sense i ens øre.
torsdag den 10. februar 2011
Ørestad.
Besøgsdag idag. Det hele giver mening nu, - det er her jeg skal gå.
Er ved at indse det hele nu, jeg skal til at starte på gymnasie. Skal jeg være ærlig? - Jeg er bange.
Ja, jeg er pissebange.
Jeg, som ellers troede, at jeg var kommet af med de gamle vaner.
Men tanken om så meget nyt, noget så stort og anderledes, - bare faktummet, at jeg ikke skal gå på Langelinieskolen længere, et sted jeg har været 5 ud af 7 dage i snart hele 10 år, skræmmer mig. Jeg er pissebange.
Jeg er ikke vant til nye ting. Men jeg glæder mig. Frygt og spænding. Ikke lige min yndlingscocktail, men what the hell. Det skal jo gøres.
Og det hele ser så fedt ud derude, - det er lige præcis dét gymnasium jeg skal starte på. Det passer til mig. Men alt er stadig så stort, - det hele bliver så nyt.
Jeg er et hyggemenneske. Jeg foretrækker at bo og være det samme sted resten af livet. - Ja, også selvom det måske betyder, at jeg går glip af en masse fantastiske oplevelser.
Jeg har gjort masser af fremskridt de sidste 2 år. Ved I hvad? - Jeg er stolt over mig selv. Og jeg skal blive ved med det jeg gør. Jeg skal tage mig sammen, starte på gymnasiet (selv, hvis jeg ikke kommer ind på Ørestad) med hovedet højt, og tage det hele som det kommer. Ingen panik. Ingen angst. Tag det rolig, Fantino, - det skal nok gå.
Wish me luck.
Er ved at indse det hele nu, jeg skal til at starte på gymnasie. Skal jeg være ærlig? - Jeg er bange.
Ja, jeg er pissebange.
Jeg, som ellers troede, at jeg var kommet af med de gamle vaner.
Men tanken om så meget nyt, noget så stort og anderledes, - bare faktummet, at jeg ikke skal gå på Langelinieskolen længere, et sted jeg har været 5 ud af 7 dage i snart hele 10 år, skræmmer mig. Jeg er pissebange.
Jeg er ikke vant til nye ting. Men jeg glæder mig. Frygt og spænding. Ikke lige min yndlingscocktail, men what the hell. Det skal jo gøres.
Og det hele ser så fedt ud derude, - det er lige præcis dét gymnasium jeg skal starte på. Det passer til mig. Men alt er stadig så stort, - det hele bliver så nyt.
Jeg er et hyggemenneske. Jeg foretrækker at bo og være det samme sted resten af livet. - Ja, også selvom det måske betyder, at jeg går glip af en masse fantastiske oplevelser.
Jeg har gjort masser af fremskridt de sidste 2 år. Ved I hvad? - Jeg er stolt over mig selv. Og jeg skal blive ved med det jeg gør. Jeg skal tage mig sammen, starte på gymnasiet (selv, hvis jeg ikke kommer ind på Ørestad) med hovedet højt, og tage det hele som det kommer. Ingen panik. Ingen angst. Tag det rolig, Fantino, - det skal nok gå.
Wish me luck.
søndag den 6. februar 2011
♥
Jeg kan egentlig stadig ikke fatte, at jeg er så heldig som jeg er. Jeg er forelsket, der er forår i februar.
torsdag den 3. februar 2011
Kreativitet.
Kreativiteten kommer altid på de dummeste tidspunkter. Inspirationen kan aldrig findes under pres.
Et ordentligt stykke arbejde, noget opfindsomt, ja, generelt kreativitet titter altid først frem når den ikke burde, - den kommer altid når du burde lave så meget andet. Lektier, sove etc etc etc.
Klokken var halv tre, - en tirsdag, - hva' sker der.
PLUDSELIG kommer det. Musikken bliver klassiske toner fra 50erne, makeuppen kommer på i en fart, hår, bandana, kamera, tjek, tjek, tjek. Klik, klik, klik.
Rigtigt burde jeg have sovet, jeg skulle trods alt i skole dagen efter. Men NU var kreativiteten der. Billederne blev ikke ligefrem super seriøse, men hey. Det er den første rigtige kreativitet jeg har haft længe 8)
Et ordentligt stykke arbejde, noget opfindsomt, ja, generelt kreativitet titter altid først frem når den ikke burde, - den kommer altid når du burde lave så meget andet. Lektier, sove etc etc etc.
Klokken var halv tre, - en tirsdag, - hva' sker der.
PLUDSELIG kommer det. Musikken bliver klassiske toner fra 50erne, makeuppen kommer på i en fart, hår, bandana, kamera, tjek, tjek, tjek. Klik, klik, klik.
Rigtigt burde jeg have sovet, jeg skulle trods alt i skole dagen efter. Men NU var kreativiteten der. Billederne blev ikke ligefrem super seriøse, men hey. Det er den første rigtige kreativitet jeg har haft længe 8)
Min mors første kommentar var "Kan du se hvem du ligner? Din mormor"
- Og pludselig kunne jeg lide billedet endnu mere, end før. Stor kompliment i mine øjne. At jeg er smuk er vel altid rart at høre, men at jeg ligner min mormor. Se, DET er noget jeg bliver glad for at høre!
Abonner på:
Opslag (Atom)