Ørestad.

Besøgsdag idag. Det hele giver mening nu, - det er her jeg skal gå.
Er ved at indse det hele nu, jeg skal til at starte på gymnasie. Skal jeg være ærlig? - Jeg er bange.
Ja, jeg er pissebange.
Jeg, som ellers troede, at jeg var kommet af med de gamle vaner.
Men tanken om så meget nyt, noget så stort og anderledes, - bare faktummet, at jeg ikke skal gå på Langelinieskolen længere, et sted jeg har været 5 ud af 7 dage i snart hele 10 år, skræmmer mig. Jeg er pissebange.
 Jeg er ikke vant til nye ting. Men jeg glæder mig. Frygt og spænding. Ikke lige min yndlingscocktail, men what the hell. Det skal jo gøres.
 Og det hele ser så fedt ud derude, - det er lige præcis dét gymnasium jeg skal starte på. Det passer til mig. Men alt er stadig så stort, - det hele bliver så nyt.

Jeg er et hyggemenneske. Jeg foretrækker at bo og være det samme sted resten af livet. - Ja, også selvom det måske betyder, at jeg går glip af en masse fantastiske oplevelser.
 Jeg har gjort masser af fremskridt de sidste 2 år. Ved I hvad? - Jeg er stolt over mig selv. Og jeg skal blive ved med det jeg gør. Jeg skal tage mig sammen, starte på gymnasiet (selv, hvis jeg ikke kommer ind på Ørestad) med hovedet højt, og tage det hele som det kommer. Ingen panik. Ingen angst. Tag det rolig, Fantino, - det skal nok gå.

Wish me luck.