Vinter

Og jeg lå ved dit bryst, jeg gav dig kys og jeg gav dig min kærlighed.

Og du drikker hendes vin, og rører hendes læber. Og din kærlighed falmer som mit håb, og fotvivlensen bliver bredt.
Og jeg gav dig tilgivelse, og vi gik mod solen, mod håb.

Men vinteren er kold, og du fryser til og du gør mig kold.
Som året starter på ny, ønsker du det samme, og du efterlader mig forvirret, fortvivlet.
Og nu ligger jeg her og tænker; hvem der ligger ved dit bryst i nat, hvem giver dig kys, og hvem skænker dig min kærlighed fra fremmed sjæl. Hvem er hun denne gang. Fremmed, bekendt, blond eller brunette. Er hun alt det jeg ikke er, eller ligger du der. Med hende ved dit bryst, med hendes kys hængende på dine læber og min kærlighed hængende tomt i luften, og tænker. Tænker, at hun ikke er mig.

Men jeg håber du finder hvad du leder efter. Om det så er mig, eller en anden. Og jeg håber du får bare halvt af den kærlighed du fik af mig en dag. Om den kærlighed kommer fra mine læber eller en fremmed du aldrig kommer til at møde igen.