"Eggs Are Funny"

Det her troede jeg fandme aldrig skulle ske. Virkelig. Men nu er det ellers sket. En ting jeg altid har joket med, for hey... Det ville ALDRIG ske. Det ville ALDRIG ske for mit elskede Mew.
Men nu er det så sket. Mew har lavet en opsamlingsplade. W..T..F.
Musikalsk selvmord er det første der falder mig ind. I mine øjne er det kun Kandis, ABBA og Hansi Hinterseer der kan tillade sig sådan noget. Men nu skal Mew også være med. Det' weird. Meget.

Rygter har der været mange af. Men alle sagde det var en myte, så jeg holdte min mund og sagde det ikke videre. Men det passede åbenbart. - Hvorfor fanden skal de lave en "Best Of"? - De er jo slet slet SLET ikke færdige!
 Og så er der den nye sang. "Do You Love It?" - Currently? No. Not at all. Not at freaking all. Det hele er rodet. Men jeg giver jer en chance. 1.: Fordi jeg somregel kommer til at kunne lide jeres musik efter noget tid (jeg desideret HADEDE Introducing til at starte med) og 2.: Fordi jeg elsker jer, Mew.

- Og jeg ved at I ved hvad I gør. Eller... Jeg håber det. Men vær sød ikke at stoppe nu. For nu er I lige kommet igang igen. Og vær for Guds skyld sød ikke at stoppe helt. For så ville mit hjerte briste. Det ville jeg ikke kunne klare.

"Eggs Are Funny" har I kaldt det. Jeg må indrømme, da jeg læste det, troede jeg det var en joke. Så meget endda, at jeg ikke engang turde trykke på linket, da jeg var overbevist om, at det var spam, virus eller noget andet lort. Men det passer åbenbart. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

Hør deres nyeste sang her.
Læs mere om albummet her

Washed Out - Feel it all around

Synes den bliver mere og mere fantastisk jo mere jeg lytter til den.

Lyt

lyt, for jeg siger det kun en gang. Lyt, for du vil aldrig høre mig sige det til dig face2face. Lyt, for jeg mener det.

Jeg vil føle mig elsket, og jeg vil føle mig tryg. Det er det eneste jeg beder om. Men pas nu på. Pas på, at du ikke behandler mig som en baby. Behandl mig som et menneske. Også selvom du holder af mig. Pas på mig, men lad mig stadig leve livet. Elsk mig, men uden det bliver obsessed. Du ved godt, at jeg holder af dig. Husk på det. Du ved godt, at jeg kan lide dig. Husk på det. Hav tid til mig. Få tid til mig. Hold mig tæt, kys mig, elsk mig. Men giv mig lidt modstand. For hvis du ikke giver mig lidt modstand, risikerer du, at det bliver for meget. Støt mig, hold af mig, vis mig frem for dine venner. Vær stolt af mig. Tal ikke ned til mig. Heller ikke selvom det er barnligt ment. Snak om mere end hvor dejlig jeg er, og kæreste ting når vi er sammen. Jeg vil snakke. Sig ikke, at du elsker mig før det passer. Fyld mig ikke med tomme brugte ord. Igen, få tid til mig. Også selvom jeg ikke bor 5 min væk. Husk på, at vi er et par. Husk på, at vi gør ting sammen. Husk på, at vi er sammen. Vær min bedsteven. Ham, jeg kan fortælle hemmeligheder, ham jeg kan have det sjovt med. Du er min kæreste, men også min bedsteven. Fortæl dine forældre om mig. Gem mig ikke væk. Hold af MIG, ikke mit udseende. Acceptér, at vi ikke er helt ens. Vær min drømmeprins, men gør det med manér. Jeg synes allerede du er dejlig.

Gaybar

og pirater i lange baner. Og Janus, som var rigtig sød. Der var krokodillekostumer, lumre ravere, der var breezer på dit tøj, breezer på mit tøj. Der var idioter, der var spaniere. Der var Tivoli og gaybar.
Og vi havde det nice. Jeg havde det nice. Du havde det nice. Jeg er træt. Men du er skøn, Astrid.

Koncerter

Ligenu er jeg faktisk møgked af det.
Møgked af det, fordi Beach House er blevet udsolgt. Det gør mig pissesur på alle der har fået mig til at udskyde at købe billetter. For jeg vil så fandens gerne til den koncert, men nu er det næsten forsent... Nu håber jeg bare noget så højt, at der bliver solgt nogle allerede købte billetter ligefør koncerten. For ind, det skal jeg.

Så måtte jeg pludselig heller ikke komme til the Drums. Hvilket gjorde helt ondt i maven. Jeg havde jo allerede fået lov. 3 gange. Men de havde glemt det. Og det faktum at det er en torsdag brød mine forældre sig ikke om. "Jeg skal nok komme i skole dagen efter, det lover jeg" - men det stoler de ikke en skid på.
Efter 2 timers skænderi har jeg nu fået lov. Men jeg har det stadig dårligt. For der er stadig Beach House. Og jeg savner dig. - Hvorfor logger du ikke på msn?

Jonas Bjerre, 34 år.

Holy mother of crap, det går egentlig hurtigt.
Fra dengang han var lille på en trappe med den lyse stemme til det her... Fuck.
Der er egentlig ikke så meget at sige. Tillykke til dig, Jonas, tillykke.
Men jeg må indrømme, jeg synes nu det er lidt svært at den søde mand nu er i midten af 30erne. Det går hurtigt... Og før vi ved af det, - er han 43. Og hvad kommer der mon så til at ske?

Hm. Ligemeget hvad, så vil hans alder ikke ændre de fakta, at han laver kick ass music, og er helt igennem skøn.
Tillykke, Jonas.

Jeg er træt

og sulten.

Ny blog

Jeg tager billeder, - det tror jeg mange af jer i forvejen godt ved. Jeg elsker at tage billeder, ja.
Og jeg elsker at vise de billeder jeg er stolte af frem.
Men for at holde orden i mine tanker, det musik jeg lytter til OG mine billeder etc., har jeg valgt at oprette endnu en blog, fyldt med nogle af de billeder jeg gerne vil huske på når de engang går hen og bliver grå og matte, ligesom min krop og mine minder.

So go check it out (:
Fantinopictures: Before they fade

Tal pænt

"Hvis du ikke har noget pænt at sige, skal du ikke sige noget" sagde min morfar altid. Det er en sætning min familie altid har fulgt. JEG altid har fulgt. En sætning mine venner tydeligt aldrig har hørt før, - og i den grad ikke følger.
Og jeg MÅ indrømme, - ja, jeg bliver fandme overrasket nogle gange over, hvor dårligt mine venner egentlig kan behandle mig, - og behandle andre.
Det kan overraske mig når folk pludselig skal slynge irrelevante diss ud, - diss som slet ikke har noget med det man snakkede om at gøre. Det kan overraske mig når mine venner sparker til løven når den ligger ned. Det kan overraske mig når folk jeg kender der i deres barndom blev mobbet nu selv kan finde på at behandle yngre dårligt. Jeg forstår ikke hvorfor du pludselig skal sige noget grimt om det jeg har på. Hvorfor du pludselig skal minde mig på, at den vægfarve der er i stuen hjemme hos mig egentlig er ret grim, og at mit hår er leverpostejsfarvet. - Når vi sidder og spiser på en cafe og snakker om musik.

Hvis du ikke har noget pænt at sige, så skal du ikke sige noget.

Hvis ingen har spurgt om din mening, hvis ingen tvinger en holdning, en sang etc ned i kæften på dig, ser jeg ingen grund til, at du skal blande dig. Ser jeg ingen grund til, at du skal disse det vi andre taler om. Hvis du synes noget i radioen er noget værre lort, - så sluk. Vi tvinger dig ikke til at høre på vores arvelige lort. Hvis du ikke bryder dig om min nederdel, - men jeg ikke har bedt om din mening, så hold dog for Guds skyld din mund. Nej, du kan ikke dække dit diss med et "ikke for at være ond, - men" eller et "du må ikke tage det her personligt, - men" for ligemeget hvad det er, så er det du lige sagde ondt. Ligemeget hvad det er, så vil jeg og alle andre mennesker her på jorden tage det personligt.
Og jeg vil huske på det. For når du taler grimt om mig, så husker jeg det fandme.  Måske vil jeg tilgive dig. Måske vil jeg sige det er okay, men jeg vil fandme aldrig glemme det. Og det vil altid være en del af mit indtryk af dig.

Det kan godt være du er sur. Det kan godt være du har haft en dårlig dag. Det kan godt være din mor er på hospitalet, din kat er blevet kørt over, du dumpede i din terminsprøve, hvad ved jeg. Men det er absolut ikke nogen undskyldning for at gøre andre menneskers dag ligeså dårlig. Jeg vil ikke tage imod det som en undskyldning. Faktisk, så findes der ikke en undskyldning for at disse andre. Du kunne bare have holdt din kæft. Ja, du kunne. For ærgeligtalt, - ligemeget hvor sjovt det er at se andre blive sure, irriterede, frustrede etc., så er der ingen der gider at høre på dit pis. - Ikke en gang dig selv.

Så tal pænt (forhelvede)

Billeder

Nogle billeder siger mere end tusind ord. Nogle billeder bringer minder frem. Nogle billeder kan betyde verden for dig, kan røre dig, kan få dig til at tænke, imens nogle billeder rent faktisk, - ligemeget om det burde eller ej, ikke siger dig en skid. Ligesom dette.





Mgp vs homobar

"Du er min k�rlighed" m. Zabian Zoul. MGP 2001.

Jeg skulle rigtig i byen... Jeg skulle rigtig på homobar med min elskede homoven og søde søde Astrid.
Jeg var nødt til at aflyse. Jeg har det dårligt med det. Jeg kigger ud af vinduet når jeg skal slukke lyset efter min familie. Huset er helt mørkt, tomt og øde. Nogle kigger op på mig. De er godt lamme. De stirrer, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad de mon tænker om mig. Jeg er på deres alder, men alligevel er jeg heroppe, ikke dernede. Dernede og drikke mig lam, og få en masse oplevelser. Fuck my life.

Så nu sidder jeg her. Ynkelig. Siddende ynkelig og ser gamle MGP klip på bonanza. Jeg savner det lidt. Savne 0. klasse...
MGP var noget et af højdepunkterne dengang. Det var om at lære sangene hurtigst, - også selvom vi alligevel næsten aldrig kunne teksterne alligevel og det blev til en masse "kom nu her memememe meme dig"

Den her sang jeg nu har linket til bringer mange minder frem.
Og at se den nu... Det er helt underligt. De ser så små ud. Det er weird.

Hej Far

Jeg elsker dig.

Jeg dufter af min moster

Lektier, lektier og flere lektier.
Alligevel giver jeg op, som altid, og begraver mit ansigt i mine hænder, for at opdage én ting:
Jeg dufter af min moster.

Og pludselig får jeg ondt i maven, og jeg savner så meget.
Pludselig savner jeg min morfar, og jeg savner min fætter.
Underligt at jeg savner min fætter. Næsten forkert... For død, det er han ikke.
Men ser jeg ham? Nej, nej det gør jeg ikke.
Og mangel på hans opmærksomhed har jeg været sulten efter siden min lillesøster blev født, og min søster og jeg pludselig blev delt op i to, ang. min mosters børn.
 Min kusine tog mig, den stille pige der kunne lide at tegne og fortælle eventyr, min fætter tog min søster, drengepigen der kunne lide at slås osv.
Lidt logisk nu jeg tænker over det.

Og så savner jeg min onkel, og jeg savner min moster. - Også selvom de bor på samme gade som mig.
Jeg savner at sidde en efterårs aften i deres køkken. Deres orange og brune køkken med badeværelse lige ved siden af. Det orange og brune køkken med en sær duft, en blanding af røg, frikadeller og kattemad. Måske lyder det ikke lækkert, men det er for mig duften af min moster og onkel. Det er duften af tryghed.
Jeg savner "Hans' frikadeller" med kogte kartofler, og den evige frygt for katten Pacha på samme alder som jeg.

Men igen, tryghed. For tryghed, - ligemeget hvad der er sket, så kan du altid være tryg hos min moster.
Når min mor skulle føde, og alt gik så hurtigt for et barn med skævt pandehår på 4 år, var det min moster jeg blev smidt over til. Og selvom jeg var bange, og ikke vidste hvad der skete, selvom jeg lå i min moster store dybe mørke seng med de orange kradsende dyner, med det sorte gamle digitalur, Pacha der listede forbi så nakkehårene rejste sig, den dumme Buddha figur hun havde fået i gave, så var jeg tryg.
Og jeg lå og kiggede på min moster igennem den åbne dør.
Hun var ude på gangen og lagde noget tøj sammen, og jeg kan huske jeg var tryg. Og at jeg elskede min moster. Og at jeg elskede min onkel. Min onkel der sad i stuen og så fodbold, - endnu en gang.

Nogle af de få mennesker jeg har brug for i mit liv er min moster. For min moster, - hun er fantastisk.
For min moster, - hun hviler i sig selv, og hun er et fantastisk menneske. Og jeg håber mere end noget andet, at jeg bare bliver halvt som min moster.

Stræder på stræder i stræder med stræder

Som mange nok ved, er jeg frankofil. Som mange nok ved, bryder jeg mig ikke om det faktum, at jeg er dansk.
Når det er sagt, er der ét sted, ét sted her i DK, der får mig til at tænke "hey. Det at være dansker er nu meget nice".
Indre by. Stræder.
Studiestrædet, Skindergade, you name it.
Jeg føler mig ung når jeg går der. Jeg føler mig smart. Ung og smart og københavnsk.
Jeg kan lide butikkerne der er der. Jeg kan lide caféerne der er der. Jeg kan lide restauranterne og menneskerne. Jeg føler, at de minder mere om mig, end så mange andre.
Jeg kan lide at tage derhen. Også alene. Sætte mig, og nyde det. Nyde butikkerne med genbrugstøj fra en svunden tid, kaffen fra de beskidte slidte caféer, og menneskerne der kigger og smiler.

Indre by, ved stræderne. Det eneste sted udover mit hjem jeg føler mig hjemme i DK.

Good Shoes - Under Control

Så får jeg lyst til fest. Så får jeg lyst til druk. At tage billeder. Glitter. Mere druk. Danse. Kysse. Feste. Og nyde at jeg er ung.