Stræder på stræder i stræder med stræder

Som mange nok ved, er jeg frankofil. Som mange nok ved, bryder jeg mig ikke om det faktum, at jeg er dansk.
Når det er sagt, er der ét sted, ét sted her i DK, der får mig til at tænke "hey. Det at være dansker er nu meget nice".
Indre by. Stræder.
Studiestrædet, Skindergade, you name it.
Jeg føler mig ung når jeg går der. Jeg føler mig smart. Ung og smart og københavnsk.
Jeg kan lide butikkerne der er der. Jeg kan lide caféerne der er der. Jeg kan lide restauranterne og menneskerne. Jeg føler, at de minder mere om mig, end så mange andre.
Jeg kan lide at tage derhen. Også alene. Sætte mig, og nyde det. Nyde butikkerne med genbrugstøj fra en svunden tid, kaffen fra de beskidte slidte caféer, og menneskerne der kigger og smiler.

Indre by, ved stræderne. Det eneste sted udover mit hjem jeg føler mig hjemme i DK.