Tal pænt

"Hvis du ikke har noget pænt at sige, skal du ikke sige noget" sagde min morfar altid. Det er en sætning min familie altid har fulgt. JEG altid har fulgt. En sætning mine venner tydeligt aldrig har hørt før, - og i den grad ikke følger.
Og jeg MÅ indrømme, - ja, jeg bliver fandme overrasket nogle gange over, hvor dårligt mine venner egentlig kan behandle mig, - og behandle andre.
Det kan overraske mig når folk pludselig skal slynge irrelevante diss ud, - diss som slet ikke har noget med det man snakkede om at gøre. Det kan overraske mig når mine venner sparker til løven når den ligger ned. Det kan overraske mig når folk jeg kender der i deres barndom blev mobbet nu selv kan finde på at behandle yngre dårligt. Jeg forstår ikke hvorfor du pludselig skal sige noget grimt om det jeg har på. Hvorfor du pludselig skal minde mig på, at den vægfarve der er i stuen hjemme hos mig egentlig er ret grim, og at mit hår er leverpostejsfarvet. - Når vi sidder og spiser på en cafe og snakker om musik.

Hvis du ikke har noget pænt at sige, så skal du ikke sige noget.

Hvis ingen har spurgt om din mening, hvis ingen tvinger en holdning, en sang etc ned i kæften på dig, ser jeg ingen grund til, at du skal blande dig. Ser jeg ingen grund til, at du skal disse det vi andre taler om. Hvis du synes noget i radioen er noget værre lort, - så sluk. Vi tvinger dig ikke til at høre på vores arvelige lort. Hvis du ikke bryder dig om min nederdel, - men jeg ikke har bedt om din mening, så hold dog for Guds skyld din mund. Nej, du kan ikke dække dit diss med et "ikke for at være ond, - men" eller et "du må ikke tage det her personligt, - men" for ligemeget hvad det er, så er det du lige sagde ondt. Ligemeget hvad det er, så vil jeg og alle andre mennesker her på jorden tage det personligt.
Og jeg vil huske på det. For når du taler grimt om mig, så husker jeg det fandme.  Måske vil jeg tilgive dig. Måske vil jeg sige det er okay, men jeg vil fandme aldrig glemme det. Og det vil altid være en del af mit indtryk af dig.

Det kan godt være du er sur. Det kan godt være du har haft en dårlig dag. Det kan godt være din mor er på hospitalet, din kat er blevet kørt over, du dumpede i din terminsprøve, hvad ved jeg. Men det er absolut ikke nogen undskyldning for at gøre andre menneskers dag ligeså dårlig. Jeg vil ikke tage imod det som en undskyldning. Faktisk, så findes der ikke en undskyldning for at disse andre. Du kunne bare have holdt din kæft. Ja, du kunne. For ærgeligtalt, - ligemeget hvor sjovt det er at se andre blive sure, irriterede, frustrede etc., så er der ingen der gider at høre på dit pis. - Ikke en gang dig selv.

Så tal pænt (forhelvede)