Jeg dufter af min moster

Lektier, lektier og flere lektier.
Alligevel giver jeg op, som altid, og begraver mit ansigt i mine hænder, for at opdage én ting:
Jeg dufter af min moster.

Og pludselig får jeg ondt i maven, og jeg savner så meget.
Pludselig savner jeg min morfar, og jeg savner min fætter.
Underligt at jeg savner min fætter. Næsten forkert... For død, det er han ikke.
Men ser jeg ham? Nej, nej det gør jeg ikke.
Og mangel på hans opmærksomhed har jeg været sulten efter siden min lillesøster blev født, og min søster og jeg pludselig blev delt op i to, ang. min mosters børn.
 Min kusine tog mig, den stille pige der kunne lide at tegne og fortælle eventyr, min fætter tog min søster, drengepigen der kunne lide at slås osv.
Lidt logisk nu jeg tænker over det.

Og så savner jeg min onkel, og jeg savner min moster. - Også selvom de bor på samme gade som mig.
Jeg savner at sidde en efterårs aften i deres køkken. Deres orange og brune køkken med badeværelse lige ved siden af. Det orange og brune køkken med en sær duft, en blanding af røg, frikadeller og kattemad. Måske lyder det ikke lækkert, men det er for mig duften af min moster og onkel. Det er duften af tryghed.
Jeg savner "Hans' frikadeller" med kogte kartofler, og den evige frygt for katten Pacha på samme alder som jeg.

Men igen, tryghed. For tryghed, - ligemeget hvad der er sket, så kan du altid være tryg hos min moster.
Når min mor skulle føde, og alt gik så hurtigt for et barn med skævt pandehår på 4 år, var det min moster jeg blev smidt over til. Og selvom jeg var bange, og ikke vidste hvad der skete, selvom jeg lå i min moster store dybe mørke seng med de orange kradsende dyner, med det sorte gamle digitalur, Pacha der listede forbi så nakkehårene rejste sig, den dumme Buddha figur hun havde fået i gave, så var jeg tryg.
Og jeg lå og kiggede på min moster igennem den åbne dør.
Hun var ude på gangen og lagde noget tøj sammen, og jeg kan huske jeg var tryg. Og at jeg elskede min moster. Og at jeg elskede min onkel. Min onkel der sad i stuen og så fodbold, - endnu en gang.

Nogle af de få mennesker jeg har brug for i mit liv er min moster. For min moster, - hun er fantastisk.
For min moster, - hun hviler i sig selv, og hun er et fantastisk menneske. Og jeg håber mere end noget andet, at jeg bare bliver halvt som min moster.