...Savner jeg.
Hvorfor, ved jeg nu egentlig ikke rigtig. Eller.. Måske lidt.
Trods kulden og de alt for kolde sko, var der noget ved den november.
Jeg blev tætte venner med Helena. Virkelig tætte. Vi var begge uskyldige, glade, og en smule uintelligente (jeg ska ikke være den første til at indrømme det).
Mew koncerten var det eneste jeg tænkte på. Jeg talte ned uger, dage, timer og minutter med hende, over sms hver dag. Hun var konstant syg, skrev til mig og reddede mig fra EAT. Jeg var glad hele måneden. Der var ingen nedture. Jeg oplevede Mew koncerten, - den mest fantastiske koncert JEG har været til.
Der er sket så meget siden. Så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar