Som mange måske ved, har jeg pandehår. Og extensions.
Ikke fordi mit hår er for kort, men skulderlængden og den manglende fylde lokkede mig til dyre dyre lokker i form af DJARLINGS hair extensions allerede i Oktober sidste år.
Og så var der jo det med pandehåret. Ikke fordi jeg har fortrudt det, nejnej, men da mit pandehår aldrig har været som jeg ønskede og snart er vokset så langt at det burde blive klippet igen, har jeg valgt at sige nej! og lade det gro ud.
Mit "rigtige" hår var engang laaaaangt, tykt og lækkert. Så blev det klippet page ved en fejl, mishandlet i form af tupering, alt for meget hårlak og alt for meget varme i form af glattejern, og nu gider det ikke mere.
Før føltes det som om jeg havde MASSER af hår på hovedet, alle hårstrå var tykke og flotte og alligevel, alligevel hadede jeg det. Hvilket jo er typisk. For nu ville jeg dræbe for at få mit gamle hår tilbage.
Al den mishandling har stoppet selve gronings-processen. Eller... Ikke ligefrem stoppet det, men mine ender er blevet så skadede, at de knækker af ved en skulderlængde. På ca 5 år har mit hår altså kun vokset omkring de 25 cm. Hvilket jeg ikke synes er vitterligt meget.
Da jeg har extensions skal mit hår ikke være nyklippet og nystudset når det nye hår sættes i. Derfor indrømmer jeg gerne, at mine triste spidser ikke har været forbi en ordentlig frisør i lidt for lang tid.
Men jeg ønsker at starte på en ny, droppe extensions (da min pengepung ikke har godt af det i længden) og få de lange smukke lokker igen.
Og det er så HER vi kommer til hovedpersonen i denne lille fortælling.
Jeg læste for noget tid siden i et modeblad om Lee Stafford's "Hair Growth Treatment" der sagde den ville kunne få håret til at gro længere. Efter længere research (og 500 reviews inde på boots' hjemmeside) har jeg fået et godt overblik over hvad denne hårkur kan, og ikke kan.
Om den får håret til at gro længere eller ej kan diskuteres. Dette kommer vel for det første an på hvor nyklippet og sundt ens hår er i forvejen. For puttes dette i nyklippet hår og/eller sundt hår, er det klart, at resultaterne vil vise sig langt hurtigere.
Men det den gør er, at skabe et sundt "miljø" for dit hår, ved bla. at gøre din hovedbund bedre og reperere dit hår.
For sund hovedbund og sundt hår er vigtigt for at få håret til at vokse.
Omkring 90% af de mennesker der havde prøvet kuren var vilde med produktet. Det siger alligevel en del. Ikke alle havde oplevet nye længder af hår indenfor en kort periode, men alle var enige; håret føles fantastisk blødt, dufter magisk og skinner som en drøm.
Det er nu anden gang jeg bruger denne hårkur, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er forelsket (hvilket Victor nok ikke bliver så glad for, haha)
Allerede efter én gang spurgte folk i skolen om jeg var blevet klippet, skiftet produkt eller noget andet, da mit hår så helt anderledes ud. Og det kan jeg kun være enig i, for det gjorde det!
Håret skinner, er blødt og let at kontrollere! (den sidste ting er jeg ekstra glad for!)
Jeg håber mit hår vil være vokset længere til næste sommer, hvor jeg skal have fjernet mine extensions, så studsningen ikke vil fjerne de dyrebare centimeter jeg har at gøre godt af for tiden!
Produktet kostede omkring de 130 og blev købt i Magasin. Stor er bøtten ikke, men fantastisk, - det er den!
Jeg vil komme tilbage til dette produkt om nogle måneder, når et (forhåbentligt) tydeligt resultat vil vise sig!
jeg vil også have langt og tykt hår. jeg har bare meget skandinavisk hår, så det er rimelig tyndt af natur :( dog meget sundt.... tror du det produkt, ville gøre noget for min hårtype? C: mht. at vokse
SvarSletNu har jeg kun prøvet hårkuren tre gange, men en aff de ting jeg allerede har kunne mærke var, at mit hår føles tykkere, blødere og mere skinnende. Den er ihvertfald et forsøg værd, hvis man vil satse pengene! :)
SvarSlet