Du kunne være så fin, hvis du var så spinkel og så yndefuld som de ting du kreerer i hånden.
Du kunne være så smuk og så delikat, du kunne være så fin.
Du kunne være så fin, at ingen ville kunne holde fingrene fra dig.
Du kunne være så fin, så elegant, så dygtig, det hele kunne blomstre.
Men du er så klumpet, så tumpet og så klodset. Intet du gør er hverken nydeligt eller forståeligt.
Det hele falder til jorden. Du skraber bunden i stedet for at svæve mellem skyerne.
Din kærlighed forlader dig snart, du er så tosset, du er så øv.
Men du kunne være så fin, som da du var lille. Så fin. Så fin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar