Brune øjne.

Måske skulle jeg fortælle om mig, før jeg fortæller om kontakter og alt det fis.
Jeg hedder Maria, og jeg er francofil. Jeg hedder Maria, og jeg har altid følt mig fransk. ...Det forstod du så ikke noget af. Du rynker sikkert på næsen. Det her lyder kiddie, I know.
"Sådan har alle det sguda en gang imellem" hører jeg faktisk tit. Gid det var så vel.
Gid det bare var en gang imellem. Men sådan er det ikke. Ihvertfald ikke med mig.

Men der går ikke en dag, ikke et minut, et sekund uden jeg tænker på det. No shit.
Jeg kan græde lige pludselig, fordi jeg synes det hele er så unfair. Sådan har det altid været. Nu lyder jeg endnu mere kiddie og næsten snobbet.

Du har sikkert hørt om hermofroditter, right? F.eks. en kvinde udenpå men mand indeni. Yeshyesh.
Da jeg var mindre  var jeg helt 100 på, at jeg var født franskmand. Fordi jeg var fandme ikke dansker. Og slet ikke født her. Jeg kunne ikke lide at spise dansk mad, se dansk TV etc, da jeg følte det var fuldkommen imod mig, og at jeg nærmest hånede min nationalitet, Frankrig. Åh Gud, hvor har jeg været besværlig.
Jeg var også helt 100 på, at jeg så har været adopteret.
For dansker? Mig? Not at all. Det var jeg ikke. Og det føler jeg mig stadig ikke som.

Det er underligt at ikke føle sig hjemme i sit fædreland. Det er underligt, at føle sig hjemme i et land du ikke bor i.
Det er irriterende, at skulle tale noget så grimt som dansk med sine forældre. Og at tænke på, at du bor i Danmark. Done give me wrong, jeg elsker Danmark. Men det er ikke mit land. Jaja, du forstår stadig ikke. Hvis jeg læste det her, ville jeg også synes det var latterligt.

Da jeg var mindre kunne jeg græde fordi jeg ikke havde brune øjne. Jeg kunne græde hvis en person i Frankrig talte engelsk til mig, da jeg lignede en turist. Jeg kunne græde fordi min næse så mere og mere skandinavisk ud. Den har ændret sig lidt igen. Heldigvis. Min næse er okay nu. Det er den. Dog, ville jeg ønske den bøjede længere ned. Farve mit hår kan jeg altid. Men mine øjne........ Fanden tage de øjne.
Grå-blå øjne. Skandinaviske øjne. Jeg hader de øjne. Hader øjenfarven.

Jeg kan sagtens leve på en løgn. Det har jeg af en eller anden grund aldrig haft noget imod. Hvis folk bare TROR at jeg er fransk, er det fint med mig. At jeg måske ikke er fransk på papiret? Ja, self gør det mig ked af det. Men bare at folk tror at jeg er franskmand ville næsten være nok.

Det eneste jeg egentlig bør få 'fixet' ved mit udseende er de øjne.

- Og så så jeg her forleden en annonce med farvede kontaktlinser uden styrke.
Min mor viste mig den, med et smil. Et smil, som var det en sjov annonce. Ikke en annonce der... Ja, betød al verden for mig.

Nu har jeg tænkt på dem ligesiden. Tænk at der rent faktisk findes en løsning. En løsning der endda ikke engang er permanent (in case man nogensinde skifter mening, - imod alle mine odds) (hvis jeg fik lov  til en permanent, tro mig, så ville jeg få den)
Jeg har kigget på hjemmesider ligesiden. Og nu har jeg fundet nogle. De er ikke så mørkebrune som jeg gerne ville have dem. Nærmere hasselbrune. Men det er fint for mig. Indtilvidere. Fandens fint. Fandens perfekt.

Nu er det så bare at få min mor overtalt.........