Jeg er hjemme idag, Kanelsnegle og min farmor

Idag er jeg hjemme. Jeg tog ikke i skole. Dumt, når man tænker på, det kun er min 2. uge efter sommerferien.
Men jeg vågnede med en tung og helt ødelagt krop. Havde slet ikke sovet om natten, havde ondt i maven, ondt i hovedet, ondt over det hele, og bare tanken om at skulle i skole når man havde det sådan her, fik mig til at tude. Det er ellers ikke sket før.

Jeg faldt i søvn på sofaen, så snart de andre var taget afsted. Gik endda glip af DR. Phil (oh damn.).
Vågnede ved en 12-tiden, og gik igang med at bage kanelsnegle (eller nærmere kanelbullar, da de ikke er formet som snegle) Det kan jeg godt lide. Elsker at bage, især når man ved ens farmor kommer på besøg i aften, og at man VED hun vil elske dem.
Jeg elsker at bage for folk. Og jeg elsker min farmor. Hun er en sej ladylady, gotta say.
84, født med et handicap, og har levet et mere nice liv, end mange andre med (og uden) hendes skæbne nogensinde ville kunne opleve.
Hun går stadig ud og shopper. Hun er smart. Ikke en lille hjælpeløs kvinde i barret, med stok, som sidder i bussen og mumler for sig selv i vrede. Næh. Min farmor tager til strøget. Næsten hver dag. Hun tager i Tivoli når hun har lyst. Går rundt i dens park, og spiser i Grøften. Hun har beundrere der er mindst 20 år yngre end hun.
Hun går smart klædt. - Når man tænker på hvor slemt det kunne være.
Store smarte hatte som var det taget ud fra "My Fair Lady". Smarte sæt i lyserødt med store kunstige blomster i form af brocher.
Jeg kunne sagtens fortælle alt hvad min farmor har fortalt mig om sit liv. Og det er, som hun selv har sagt, kun den lille del.
Men kære blog, så ville jeg have været nødt til at skulle skrive dette indlæg de næste par måneder. Jeg lyver ikke. Min farmor har oplevet så fandens meget.
Fra at miste sin mand, til Nazi-soldater der lånte hendes kælk om vinteren, til at blive sendt på kostskole fordi hendes papmor ikke elskede hende, til at finde sin mor igen mange år efter til at finde ud af, at hun ikke kan genkende sin egen datter. Min farmor er sej. Det vil jeg faktisk gerne indrømme. Hun er mega sej.